The Savage North

The savage north bliver normalt opfattet som alt land nord for Waterdeep og vest for Anauroch. Det er et vildt og uciviliseret område, hvor man kun er nogenlunde sikker indenfor områderne patruljeret af byerne. Der eksisterer ingen egentlige nationer i området, kun en række bystater, der lægger krav til så meget land, som de evner at forsvare. Orker, barbarer, trolde og andet grumt er overalt. Jo længere mod nord man kommer jo værre bliver det.

Vi vil her kun koncentrere os om en lille del af “The savage north”, nemlig den del der domineres af Silverymoon. Denne del ligger helt oppe i den nordøstlige del af området, og bliver kaldt for Delzoun regionen.

Historie for Delzoun regionen

Gammel tid

For lang tid siden blev området dækket af et stort dværgekongerige ved navn Delzoun. Dette Rige var hovedsagelig underjordisk, og bestod af mere end hundrede haller. Stort set alle disse er nu gået tabt. For 2000 år siden kollapsede Delzouns naboriger på grund af den pludselige opståen og udbredelse af Anauroch ørkenen. Dette gjorde, at den største orkhorde, der endnu er set havde mulighed for at blive samlet. Denne horde fejede Delzoun væk og sikrede, at civilisationen i Norden blev sat helt tilbage. Kun elverne modstod orkhorden, men det varede ikke lang tid før stort set alle elvere i Norden opgav kampen og begav sig til Evermeet. Til den dag i dag opfatter mange i norden elvere som forrædere fordi de opgav de gode racers kamp mod orkerne.

Det er i årene efter støt og roligt gået fremad. Dværgene har erobret et par steder tilbage, og i særdeleshed har menneskene været årsag til civilisationens fremmarch, med enkelte store tilbageskridt, som da wizards i 882 i den mægtigste by i norden Ascalhorn ved et uheld etablerer en permanent gate til the Abyss, hvilket forårsagede et navneskift til Hellgate keep. Således var situationen nu isolerede lommer af civilisation omkring de få byer omringet af orker, barbarer og værre på alle sider.

De seneste år

1358                    The Time of Trouble, guderne er løs i verden. Bane, Bhaal, Myrkul og Waukeen dør, Cyric bliver gud.

1367                    I sommeren af dette år kom en massiv orkhorde på omkring 150 000 fejende ud fra The Spine of the world Mountains. De stoppede ud for the Citadel of Many Arrows, hvor en mægtig orkstamme på 40 000 boede. Da kongen over orkerne i borgen var bange for at miste sit lederskab, nægtede han at slutte sig til horden. Dette blev starten på 5 måneders krig mellem de to horder. Store dele af citadellet blev ødelagt, og de to horder reduceret. Under det afgørende slag rykkede dværge fra klan Warcrown ind og ryddede citadellet for de resterende orker. De omdøbte stedet til dets oprindelige navn Felbarr, og gjorde sig klar til at modstå vinteren.

1368                   Rundt omkring the Evermoors skete der en drastisk forøgelse i antallet af trolde observeret uden for heden, særligt i området omkring Nesme. Det blev efterhånden klart at noget drev troldene ud af heden.

The Blue Bear barbarstamme, marcherede mod Hellgate Keep. Efter en kort politisk kamp, blev stammens høvding anerkendt som leder af Hellgate, både af mennesker, barbarer og dæmoner i borgen.

1369 (nu)           Dæmoner strømmede ud af Hellgate keep, og angreb blandt andet Silverymoon og Sundabar. Alustriel viste sin magt ved personligt permanent destruktion af alle dæmoner sendt mod Silverymoon. Rygtet vil vide at der var flere ægte dæmoner imellem disse. Efterfølgende sendes en stor horde af dæmoner og barbarer ind i the High Forest efter The Mistmaster, en mystisk illusionist, der bor der. Denne svarer igen ved at sende et mystisk artifact ind i Hellgate, som reagerer med portalen, hvilket skaber en kædereaktion, der jævner stedet med jorden og lukker portalen. Umiddelbart efter disse hændelser bliver den nye nation grundlagt.

Det viser sig at grunden til at troldene bliver jaget ud af Evermoors er, at der er flyttet sky og tåge kæmper ind på heden. Der rapporteres både om gode og onde af slagsen. Det bliver ligeledes bekræftet at mindst en sort drage har gjort heden til sit hjem.

 

 

Fra Forgotten Realms Wiki (inspiration):

Silverymoon became a city in 637 DR, when a stone wall was built around it for the first time and the first ruler of Silverymoon, High Mage Ecamane Truesilver, was elected. Prior to that it was mainly a village of wooden buildings named Silver Village. It was built at a location considered sacred to the patron deity of rangers, Mielikki, and the unicorn goddess Lurue. Since that time the settlers sought to work with nature rather than against it, a decision that is said to have compelled the aforementioned deities to bless the site.

Ecamane Truesilver was instrumental in setting the foundation to the city’s enduring (and totally justified) fame of a center of lore and knowledge throughout the North (often called “Myth Drannor of the North”, as it is an echo of the legendary capital of the Elven Court). Truesilver founded a library and subsequent rulers of the city pursued artistic endeavours and further consolidated Silverymoon as a place where art, culture, lore, and magic are highly valued. When Myth Drannor fell in 714 DR, some prominent scholars found shelter in the city, but they were followed by the demons that destroyed their home. The then reigning High Mage, Aglanthol the Red, perished in the ensuing fight. His successor, Ederan Nharimlur, by contrast, reigned for many years in peace. It was in his reign that the city almost doubled in size.

The succession of High Mages was disrupted in 876 DR, when the warlord Lashtor, then commander of the city’s army, took the city by force, destroying many important buildings and killing many wizards in the process. He could not remain in power for more than a year, however, as he was deposed by Tanalanthara Mytersaal, a mage also known as Lady Wolf. Lady Wolf sacrificed herself in 882 DR while fending off a horde of orcs.

Another disaster that befell Silverymoon was a plague in the year 1150 DR. nearly half the city’s inhabitants perished because of it. The first time that an enemy broke through the walls inside the city, though, was in 1235 DR, when the commander of the army, Khallos Shieldsunder, forcibly gained control of the city while under siege by an orc horde. The orcs, as has been stated, managed to enter the city, but the combined forces of the elves and the Harpers led by Alustriel Silverhand and her sister Storm Silverhand successfully repelled the attack.

Alustriel subsequently became the city’s only ruler to have been unanimously chosen by the people, and the only one to have reigned for so long. Alustriel’s reign was a blessing to the people of Silverymoon.

Alustriel’s reign officially ended in 1369 DR, when she stepped down, passing the city’s supreme office to her trusted advisor Taern “Thunderspell” Hornblade. She assumed the title of High Lady of the Silver Marches in 1371 DR (the year the confederation was born) and is now the leading figure of authority in the new-found confederation.